“Med baggrund i mange års erfaring med dels Molio Prisdata og dels tilbudssystemer til udførende kan jeg rådgive om prisdata og kalkulation til alle byggeriets faser.”
Søren Spile

Eksempler på løste opgaver
Indeks til Danmarks Statistik
Udarbejdelse af opgørelser for en række gennemførte byggerier som baggrund for fremskrivning af Danmarks Statistiks indeks for enfamilie-, række- og etagebyggerier.
Løsningen involverede byggeregnskaber fra en række udførende virksomheder samt opgørelse fra Green Building Council.
Excel skabeloner og undervisning
I forbindelse med erstatning for stormflodskader ved efterårsstormen i 2023 blev der udarbejdet Excel-skabeloner til anvendelse med Molio Priskalk og taksatorer blev undervist i anvendelse af systemet. Målet var hurtigt og effektivt at kunne beregne konsistente erstatninger til kunderne.
Projektberegning med Priskalk
Udarbejdelse af beregningsmodel for et boligselskab, der ønskede at anvende en fast model for beregning af projekter i forbindelse med istandsættelse af lejemål.
Løsningen bestod af et Excel-regneark med en række faste poster. For at priserne kunne reguleres på baggrund af størrelsen af de indgående mængder samt ved opdateringer af Molio Prisdata var der lavet API-funktionalitet til løbende at hente priser fra Molio.
Opgaver løst for Molio

GWP i Molio Prisdata
Ud fra denne analyse blev der tilføjet data fra Tabel 7 fra BR18 til Molios materialer, og på denne baggrund kunne de der udregnes GWP for faserne A1-A3, B4, C3, C4 og D for Molios fagdele og bygningsdele.
I forbindelse med denne opgave blev der i første omgang lavet en løsning, hvor Molio Prisdata blev overført til et regneark med henblik på at lave en analyse af, i hvilken rækkefølge det bedst kunne betale sig at behandle materialeressourcerne.
Efterfølgende er der lavet en løsning, hvor redigeringen foregår i en dedikeret brygergrænseflade.
GWP-data kan tilgås i Molio Priskalk.
Udvikling af Molio Priskalk
Projektledelse for udarbejdelse af UX og kravspecifikation samt selve udviklingsforløbet.
Derudover specifikation af datamodel samt upload af Molio Prisdata til Nordisk Prisdatabase, der via API stiller data til rådighed.
